1. dag – Goslar – Harzens hovedby og handelscentrum
Fredag hen på eftermiddagen ankommer vi til Goslar, hvor vi skal bo centralt på det gamle og fine Hotel der Achtermann. Når vi har tjekket ind på hotellet, går vi en lille tur rundt i byen for at opleve Goslar og den hyggelige julestemning med det store julemarked på torvet. Vi slutter ved Kaiserpfalz Slottet, hvorefter julemarkedet kan opleves på egen hånd. Kl. 19.00 er der aftenbuffet på hotellet. Herefter er aftenen til fri disposition.
2. dag – Jul i “Harzen”
Efter en stor og flot morgenbuffet starter vi dagen med at køre til Wernigerode, der var hovedbyen i det østlige Harzen med de smukt istandsatte bindingsværkshuse. Wernigerode var en af DDR´s perler, som nu er mere tilgængelig efter murens fald. Her er hele torvet også omdannet til et stort julemarked. Vi nyder stemningen og spiser evt. frokost på egen hånd, inden der kl. 13.30 køres retur til Goslar, hvor der igen bliver mulighed for at opleve de flotte julemarkeder eller evt. spise frokost her. Kl. 19.00 er der aftenbuffet på hotellet. Herefter er aftenen til fri disposition.
3. dag – Celle
Efter endnu en dejlig morgenbuffet pakkes bussen, og kl. 09.00 køres der først til Celle,
hvor vi skal opleve torve- og julemarked og spise frokost, inden turen går retur til Danmark. Der gøres ikke ophold ved grænsen.
Ret til ændringer forbeholdes.