1. dag
Kl. 06.00 er der afrejse fra Viborg, og der køres med passende pauser gennem Tyskland, hvor vi gør ophold ved Wilhelms Höhe og ser den 70,3 m høje Herkules momoment. Herefter fortsætter vi til vores overnatnings-hotel. Efter indkvartering serveres der en 3-retters middag.

2. dag – Den romantiske by Heidelberg
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod den charmerende og romantiske by Heidelberg. Her vil bruge et par timer til at opleve Heidelbergs historiske bykerne med Alte brücke, som ikke blev ødelagt under 2. verdenskrig.
Efter frokost fortsætter turen til vores hotel i den smukke franske by Oberna.

3. dag – Strasbourg
Vi starter dagen med at køre til Strasbourg, hvor vi skal opleve Domkirken Notre Dame. Vi tager på en togtur i den indre historiske bydel af Strasbourg. Her ser vi Grande Ile med de mange bindingsværkshuse og kvarteret La Petitet. Herefter er det tid på egen hånd til at se nærmere på byen og spise frokost på egen hånd.
Hen på eftermiddagen kører vi ud for at se Europakvarteret med bl.a. Parlaments-bygningen i glas, stål og beton, Europarådets bygning og Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol. Vi slutter med en lille tur i Parc De L´orangerie, som er en gammel park med storke og en lille zoologisk have.
Sidst på eftermiddagen køres retur til hotellet og resten af dagen er til fri disposition.

4. dag – Mont Sainte-Odile og Route du vin
Efter morgenmaden kører vi til Augustiner klosteret Mont Sainte-Odile som ligger på et klippefremspring i Vogeser bjergene ca. 750m o.h. Her stopper vi og går på opdagelse bag klosterets mure og nyder den fantastiske udsigt ud over Alsace sletten og byen Obernai.
Fra klosteret kører vi videre af Vinruten langs Vogeser bjergene gennem de gamle middelalderbyer til den smukke by Ribeauvillé, hvor vi gør ophold for frokost og nyder byen. Herefter skal vi ud at smage på vin hos den legendariske Alsace vinbonde Zipp-Mack. Vi får en rundvisning, smagsprøver og mulighed for køb af vin. Herefter køres retur til Obernai, hvor resten af dagen er til fri disposition.

5. dag – Colmar – Hovedstaden i Alsace
I dag skal vi opleve Alsace vinens hovedstad Colmar, som er en af Frankrigs smukkeste byer. Colmar er en utrolig spændende by med maleriske bindingsværkshuse, snævre gader og kanaler, der krydses af små broer – en bydel kaldes også ”Det lille Venedig”. Vi starter med en byrundtur i det lille turisttog, hvor vi ser og hører om nogle af Colmars seværdigheder. Der bliver herefter god tid til at gå på opda-gelse og spise frokost i denne spændende by. Vi gør et kort ophold Colmars vartegn, en kopi af den berømte amerikanske Frihedsgudinde.
På hjemturen gør vi ophold i Hunawihr, hvor besøger en naturpark, oprindeligt et storkeopdræt, men nu en åben naturpark med forskellige dyr, inden vi kører retur til Obernai. Aftenen er til fri disposition.

6. dag – Kejserbyen Goslar
I dag starter vi på hjemturen og kører igen nordpå med passende pauser og frokost undervejs. Sidst på eftermiddagen kommer vi til Kejserbyen Goslar som er hovedby i Harzen. Goslar den største og mest charmerende by i Harzen og er så velbevaret, at den længe har stået på UNESCO´S liste over verdens kulturarv. Efter indkvartering går vi en lille bytur, hvor vi ser nogle af de charmerende huse i bindingsværk og skifferbelægning i smukke mønstre. Vi skal selvfølgelig også se det berømte klokke- og figurspil med Rammelsbergminens historie. Resten af dagen er til egen disposition indtil kl. 19.00, hvor der aftenbuffet på hotellet.

7. dag
Efter en dejlig morgenbuffet pakkes bussen, og vi fortsætter hjemturen, som går forbi hansestad Celle, som er en af Europas ældste byer med et større antal bindingsværkshuse, hvoraf den ældste er fra 1526. Vi ser også Celle Slot, hvor den danske dronning Caroline Mathilde opholdt sig i sine sidste leveår indtil hendes død i 1775. Efter en times ophold fortsætter vi nordpå med passende pauser for frokost og aftensmad.Der gøres ikke ophold for grænsehandel på  hjemturen.

Ret til ændringer forbeholdes.